Skoven er pga jagt m.m. lukket for os i nedenstående område. Det indbefatter følgende spor: Ammunitionssporet og Humlebakken og sporene derimellem (d.v.s. det gamle Cubespor) samt Eposporet og Ingers Banke. Lukningen er gældende i perioden 1.maj til 1.juni begge dage inkl.
På kortet ses øverst i venstre hjørne en bid af E20 og Studentersøen. Sporlukningen gælder det område, der ligger inden for den blå streg og som afgrænses af Parcelgårdsvej, Lodmosevej (= forlængelsen af Skovvejen - lige over krydset), vejen forbi dyrefoderhuset og Idagårdsvej (- det hedder den altså på kortet, og den løber bag skydebanen og nogenlunde parallelt med Lodmosevej).
Du kan stadig give den gas på alle de andre spor vi har i skoven !