Sommersæsonen er på vej

Foråret kommer og vi starter på vores sommertræning tirsdag d. 6./4. kl. 17.30.

Hvis de nuværende coronarestriktioner fortsætter, må vi som I ved træne udenfor, og samles op til 25 pr hold, med min. 2 meter mellem holdene og tydelig afmærkning. Det er ikke tilladt at skifte hold under træningen.  Det er kun tilladt at bruge klubhuset til lige at hente ting eller bruge toilet. I det hele taget hold afstand, sprit af en ekstra gang og del ikke redskaber m.m. -Og NB al anden social aktivitet må vente til lysere tider.

Vi har mange hold med forskellige tilbud, så der er noget for alle niveauer.

Vi har igen planlagt træning om tirsdagen og om lørdagen med 6 hold, der spænder helt fra intro og ‘kom i form’ til elite. Læs beskrivelserne i linket herunder. Om torsdagen ser vi hvad der sker og kører for det meste sporkørsel i 2 – 3 grupperinger.

Derudover har vi også Mænd på MTB, som kører torsdage kl 18.30 og søndage kl 10. Det er for alle, der kan sidde på en mtb i et par timer.

Det nye i år er, at vi har fået et trailhold, der kører hver anden tirsdag, første gang d. 6./4.  Se i kalenderen. Jens, Enevoldsen, Daniel Bertelsen og Henrik Haagen står for. Det er for de mere øvede som træner svære passager.

Derudover vil der på udvalgte torsdage blive et tekniktræningshold for flere niveauer.  Datoer og info kommer senere.

Vi har lagt fælles endags klubture op ca. 1 pr måned, hvor vi tager ud og prøver andre spor på Sjælland og Fyn.  Første gang er allerede 10./4., altså lørdag efter Påske. Derefter d. 8./5. og d. 12./6.  Som sagt er det for alle og vi deler op. Destination og anden info afsløres først senere. Nikolaj Hansen og Lars Nielsen styrer.

Kvinderne har planlagt egne ture en lørdag om måneden. Det bliver d. 17./4., 1./5. og 5./6. . Se kalenderen.

Gravel Vestsjælland har ture d. 28.73 og 25/4. Se beskrivelse. 

Læs om de enkelte hold i ”KLUBTRÆNING 2021” og følg med i KALENDEREN.

Vi skifter snart til ny hjemmeside, og alt vil selvfølgelig blive overført dertil.

Vi ses på sporet.

 Træningsudvalget,  marts 2021 .

Skriv et svar