Opstart af træning 2017

Træning starter op lørdag den 1. april kl. 10:00 til 12:00. Vi træner efterfølgende hver tirsdage og torsdage kl. 17:30 til kl. 19:30, sidste træning før sommerferien er uge 25. Der vil hovedsageligt blive kørt i vores nærliggende skove, samt enkelte ture til andre områder som kunne være interessante.

I år har vi ikke træning i weekenden, primært for at tage hensyn til de som gerne vil køre nogle MTB-løb lørdag og søndag i løbet af sæsonen. Ungdom er velkomne til at træne med de voksne i weekender, på et hold der passer den enkelte rytter. Det kræver man er i stand til selv at skifte slange ved punktering (der vil sandsynligvis være mulighed for hjælp :)). Det er dog som altid tilladt at køre, alt det man selv vil i skoven, når man har betalt sit kontingent.